Inger Lise Riis

Individuel behov til det individuelle menneske

Den ny tids mennesker er på mange måder priviligerede. I et moderne informations-samfund sker udviklingen ikke kun på det fysiske plan men på mange energiniveauer samtidigt. Dette kræver ofte mange tangenter at spille på: det fysiske, det psykologiske, det mentale og det spirituelle niveau er i konstant bevægelse frem mod en ny dimension og helhedsforståelse. Hvis man skal finde sin egen balance i dette, er der behov for hjælp til at justere og harmonere krop og sjæl.

Stress medfører ubalancer i de fleste tilfælde.
Vi kender symtomerne, når vi er nødt til at sørge for, at vores "Honningdepoter" er fyldt op. Honningdepoterne har forskelligt indhold. For de fleste er det slik, tobak, alkohol, mad, TV, indkøbsmani eller andre ubalancer. Altså noget, der kan købes for penge.

Hvorfor bruger man de for krop og psyke usunde vaner, når så meget andet kan give harmoni og balance?
Det er vigtigt at tage vare på sin egen situation, og ordet disciplin er et nøgleord for en ændret levevis. Det behøver absolut ikke være kedeligt at ændre uvanerne til en mere hensigtsmæssig livsholdning. Ofte handler det om at komme i gang og fastholde de ændringer, man selv længe har ønsket.

Når kroppen går i stykker på celleplan, er det nemt at se nødvendigheden af sunde honningdepoter, hvor der altid er hjælp at hente.
Som terapeut igennem 30 år har jeg ofte ønsket, at ændringer i vanemønstrene var kommet før en alvorlig sygdom/ubalance.
Jo større disharmoni, desto længere er vejen tilbage til sundhed på alle planer.